Dette er SVEND KNUDSEN ELEKTRIKEREN THY´S første bæredygtighedsrapport. Rapporten er baseret på FSR og Nasdaq Copenhagen´s ESG hoved- og nøgletal samt FNs verdensmål, dette er for at sikre valid data og standardisere nøgletal for bæredygtighed.

Download vores bæredygtighedsrapport med CO2-regnskab for året 2021/2022. CO2 beregningerne er baseret på Erhvervsstyrelsens Klimaberegner, og overholder dermed den internationalt anerkendte standard for opgørelse af klimaaftryk jf. GreenHouse Gas Protocol (GHG-protocol).

Klik her for at læse den fulde rapport.


 

FN´S VERDENSMÅL 

Hvorfor arbejde med FN´s verdensmål; Fordi antallet af personer med adgang til elektricitet stiger drastisk år for år og det samme sker med forbrug af elektricitet hos danske virksomheder. Vi har en global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter. Men der er heldigvis gang i et paradigmeskiftesket, et skift i retning af alternative energikilder, og et øget fokus på at anvende præcis den mængde energi der er nødvendigt. Det er en udvikling vi gerne vil støtte op om. Vi kompetencer udvikler derfor konstant vores virksomhed i retning af vedvarende energikilder, som power-to-x anlæg, solceller, batteripakker og udvikler på energieffektivitet, både hos selv og hos vores kunder. 
For Svend Knudsen Elektrikeren Thy handler bæredygtighed om at tage ansvar. Det gælder alt lige fra at mindske vores egen miljøpåvirkning til at hjælpe vores kunder med at forløse deres potentiale for energioptimering.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget i forhold til bæredygtig udvikling og den grønne omstilling.
Hos Svend Knudsen Elektrikeren Thy fokuserer vi på de områder hvor vi kan gøre en forskel for vores kunder og os selv.
"FORDI DER IKKE ER EN PLANET B"


VI HAR VALGT AT ARBEJDE MED VERDENSMÅL DER ER I TRÅD MED VORES VÆRDIER OG FORRETNINGSPLAN

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Hos Svend Knudsen Elektrikeren Thy understøtter vi den grønne omstilling når vi hos kunderne rådgiver om, installerer og servicerer el tekniske løsninger, der bidrager til reducere energiforbruget og dermed et lavere CO2-udslip. Herunder blandt andet:

Energioptimering

Intelligent styring af installationer

Solceller og batterilagring

Varmepumper

Lader til el- og hybridbiler

Indregulerering af ventilationsanlæg og meget mere.

 

Verdensmål 17: Partnerskab for handling

Vi er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne og her igennem er Svend Knudsen Elektrikeren Thy repræsenteret i langt over 100 store og små, lokale, nationale og internationale råd og udvalg der spænder vidt både geografisk og emnemæssigt, herunder selvfølgelig også den grønne omstilling.

Dermed bidrager Svend Knudsen Elektrikeren Thy, sammen med resten af installationsbranchen til at styrke den grønne omstilling og opfyldelse af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2030. 

 

 

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Dygtige og veluddannede medarbejdere som trives er fundamentet for Svend Knudsen Elektrikeren Thy. Vi ved at det er vigtigt at balancen mellem arbejde og hjemmet fungere og at man har mulighed for ex. at hente børn i institution, så derfor sluttes arbejdsdagen hos os kl. 15:30 og kl. 12:30 om fredagen. Som medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder alle hos os på dansk overenskomst. Det sikrer ordentlige arbejdsforhold, der lever op til gældende regler og lovgivning. Hvert år er de fleste af vores medarbejderne på branchespecifikke uddannelsesforløb hvor de kompetenceudvikles til fremtidens krav. Forløbene er nøje planlagt ud fra medarbejderens egne ønsker og kompetencer.

Vi tager ansvar for at uddanne fremtidens lærlinge! I 2021/2022 udgjorde andelen af lærlinge i forhold til antal fuldtidsansatte 40%, heraf er en voksenlærling. Vi har hvert år praktikanter både fra folkeskolen, erhvervsskolen og fra maskinmesteruddannelsen. Mange af vores lærlinge har gennem tiden afsluttet med medalje. Vi ligger vægt på at de får en bred uddannelse, prøver meget forskelligt og arbejder seriøst med at gøre dem selvstændigt tænkende således at de har et godt og solidt fundament at bygge videre på, når de er færdiguddannet. Det er et erhverv der konstant er under udvikling, og det skal vores lærlinge uddannes til at navigere i.

 

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Et godt job handler ikke bare om penge. Arbejde er med til at skabe en ramme om vores daglige liv. Arbejdet er ofte med til at bestemme hvor man skal bo. I Danmark flytter folk ind til byerne og væk fra landet. Så vi skal være med til at sikre, at der sker en udvikling i landområderne, at der er gode spændende jobs at få og at familierne kan fungere og trives i både arbejde og fritid.

Vi tror på at tilstedeværelse og opbakning i de lokalområder som vi selv er en del af, bidrager til udvikling og liv. Derfor har vi fysiske lokationer i både Thisted og Hanstholm. Svend Knudsen Elektrikeren Thy sponsorerer over 30 små og store foreninger, og det gør vi fordi vi ønsker at bakke op om de lokale ildsjæle som medvirker til, at der sker mange forskellige aktiviteter i lokalområderne.