Hvad er KNX?

KNX Association er skaber og ejer af KNX-teknologien, hvilket er en global standard for alle anvendelsesområder inden for automationsløsninger til boliger og bygninger. Disse automationsløsninger kan dække over alt fra styring af belysning og solafskærmning til forskellige sikkerhedssystemer, opvarmning, ventilation, aircondition, overvågning, alarmer, vandstyring, energistyring samt husholdningsapparater og meget mere.

Fordele ved KNX

Der er en række gode grunde til at vælge KNX-teknologien. En fordel ved KNX er, at det er en busbaseret installation - den enkelte installation har således en større gennemsigtighed, idet alle komponenter er tilsluttet buskablet. Busenheder kan være enten sensorer eller aktuatorer til styring af bygnings- eller boligudstyr f.eks. lys, sikkerhedssystemer, energistyring, opvarmning, ventilation og aircondition. Alle disse funktioner kan styres, overvåges og signaleres via et fælles system uden behov for ekstra kontrolcentre.


Ligeledes er det fordelagtigt, at KNX er en åben protokol, hvilket betyder systemkompatibilitet, interworking og kommunikation mellem de forskellige komponenter. Den åbne protokol betyder ligeledes, at alle, der ønsker det, kan udvikle nye komponenter til KNX. Med KNX er du desuden sikker på en installation, som er fleksibel og fremtidssikret, da det er let at udvide installationen med ny funktionalitet eller ændre på eksisterende, når behovet ændrer sig.


Overvejer du en KNX-løsning? Svend Knudsen Elektrikeren Thy er som den eneste i området certificeret KNX-partner og hjælper dig gerne med at finde den helt rette løsning til din bolig eller virksomhed. Kontakt os i dag på telefonnummer 97925060 eller mail.